Beregner til prismets afbøjning

Om denne beregner

Når lys passerer gennem et trekantet prisme, brydes det ved begge overflader; ved én bestemt indfaldsvinkel når den samlede afbøjningsvinkel δ et minimum, og i det symmetriske punkt hænger den enkelt sammen med prismets topvinkel A og brydningsindeks n via δ = 2·asin(n·sin(A/2)) − A – en omskrivning af Snells lov anvendt to gange, én gang ved hver flade.

Denne betingelse for minimumsafbøjning er den standardmetode, optiklaboratorier bruger til at måle et materiales brydningsindeks præcist: Ved at dreje et prisme for eksperimentelt at finde vinklen for minimumsafbøjning og derefter løse formlen for n kan spektrometermålinger bestemme brydningsindekset med flere decimaler uden at skulle kende lysets nøjagtige vej inde i glasset.

Studerende i optik og fotonik, der efterprøver Snells lov i laboratoriet, spektrometeroperatører, der kalibrerer prismeinstrumenter, og fysikundervisere, der demonstrerer dispersion, bruger alle sammenhængen, da den er en af de få brydningsformler, der direkte kan kontrolleres mod et rigtigt, målbart prisme.